Jeg hedder Anders Colding-Jørgensen
Jeg har selv kæmpet med mine vaner – i dag hjælper jeg andre med deres.
Jeg er uddannet psykolog (cand.psych.) fra Københavns Universitet og har mere end 20 års erfaring med adfærdspsykologi.
Efter at have arbejdet med adfærd i en årrække, blev det klart for mig at de metoder man i dag bruger til at bryde vaner, ikke er ret effektive. De skaber ikke stabile resultater. Måske du ligerfrem selv har prøvet dem.
Derfor besluttede jeg at udvikle nogle nye metoder, som var mindre abstrakte og i stedet talte direkte om vaner og det som mennesker oplever. Om tanker og ikke mindst de svære følelser der følger med at kæmpe med vanerne. Det er de metoder jeg i dag arbejder med i Vaneklinikken.
Har du hørt min podcast?
Podcasten “Vaneinstituttet” bruger jeg til at lære mennesker at forstå deres vaner bedre. Den har rundet 75.000 downloads og har efterhånden en dedikeret svare af faste lyttere (og en rating på 4.9 på Apple Podcast).
Lyt til afsnittet om “Selvhjælpsnomader” her. En selvhjælpsnomade er en person som har vandret fra løsning til løsning, uden at finde et svar. Lyder det bekendt?
Sådan arbejder jeg i Vaneklinikken
Min vigtigste opgave i vanearbejdet er at hjælpe dig med at forstå dine vaner bedre. Og at finde din retning fremad. Det betyder for eksempel at jeg fokuserer på nogle få vaner, som du realistisk kan skabe resultater med. Og giver dig lov til at lade resten ligge.
Jeg taler altid om det du oplever og hjælper dig med at få en større bevidsthed om det som sker i dig, gennem skarpe analyser og begreber. Og så begynder vi sammen at træne at håndtere de svære tanker og følelser som vanearbejdet følger med. Målet er at give dig nogle helt nye og strategier for at håndtere det som sker i dig – og som tidligere bare har føltes som støj og forvirring.
Du er ikke et offer
Selvom det ikke altid føles sådan, så er dine vaner noget du selv gør. Og derfor også noget du kan lære at gøre noget ved. Mange mennesker oplever det derfor som en stor befrielse, ikke at blive talt om som et offer eller én det er synd for. Men i stedet at begynde at ændre det i livet som ikke er velkomment længere.
“Anders er dygtig til at spotte hvor “skoen trykker ” og hans metoder er meget konkrete, enkle og nemme at forstå. Jeg kan kun anbefale et forløb med Anders hvis man gerne vil forstå sine egne dårlige vaner og ændre dem.”
Anja
Lidt om mig privat
Jeg er født i 1967 i København og gift med Line, som er praktiserende psykoterapeut. Vi bor i dag ved Vemmetofte Kloster på Sydstevns, sammen med vores datter Flora på 12 år og hund, kat og en flok høns. Vi flyttede fra det indre Østerbro i 2017 for at få natur og have og har aldrig set os tilbage. Her er et billede af vores forhave i slutningen af sommeren 2021.

I min ungdom har jeg selv været ungdomskriminel, røget alt for meget hash og også drukket en del mere alkohol, end hvad der er sundt. Jeg har altså haft et ret indgående kendskab til det at bryde vaner.
Som person er jeg analytisk og empatisk og meget nysgerrig efter at lære af dig og at forstå mere om dig og dine vaner. Jeg går efter resultater hos dig – ikke bare en masse samtaler.
Lige nu: Book en afklarende samtale

